
Book dine billetter
En aften med fest og hædring
Fredag den 31. januar 2025 afholdes den årlige prisuddeling, OdsHædring, i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter.
OdsHædring er en aften, hvor vi sætter pris på de personer i Odsherred, der gør en forskel – lokalt og globalt. Vi hylder de frivillige og foreninger, der får tingene til at ske og giver deres lokalsamfund en hånd. Vi værdsætter de virksomheder og iværksættere, som skaber vækst og udvikling. Vi sætter pris på kulturinitiativer og siger tak til de unge, der løfter andres hverdag. OdsHædring er en aften, hvor vi retter fokus på det, der gør vores Odsherred så særligt; det frivillige initiativ og lokale fællesskab.
Bliv en del af festen og vær med til at fejre og hylde vores alles prisvindere. Alle er velkomne til OdsHædring, og det er gratis at deltage.
OBS! Det er ikke længere muligt at booke billetter!
Program for aftenen:
- 18.00 – Dørene åbner
- 18.00-19.00 – afhentning af mad
- 19.00 – Velkomst v/ borgmester Karina Vincentz
- Fritidsprisen
- Årets Gazeller
- Ungekulturprisen
- Boblerprisen
- Vækstprisen
- Underholdning v/ Den Rytmiske Højskole
- Handicappris
- Fødevareprisen
- Grøn Pris
- Årets Idrætspræstationer
- Underholdning v/ Den Rytmiske Højskole
- Iværksætterprisen
- Ingrid Britta Christensens kunstnerlegat for unge
- Odsherred Påskønner
- Kulturprisen
- 21.30 - Tak for i aften
Det er muligt at tilkøbe en lækker tapasboks fra Vig Forsamlingshus, der kan nydes inden og under showet.
Tapas menu
Alle er velkommen til at deltage i OdsHædring. Så tag din familie, venner, kollegaer eller holdkammerater med til en festlig aften, hvor vi hædrer alle dem, der gør noget særligt for Odsherred.