
Tilmelding
Fredag den 3. februar 2023 afholdes den årlige begivenhed, OdsHædring, i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter.
En aften, hvor vi sætter pris på de personer i Odsherred, der gør en forskel – lokalt og globalt. Vi hylder de frivillige og foreninger, der får tingene til at ske og giver deres lokalsamfund en hånd. Værdsætter de virksomheder og iværksættere, som skaber vækst og udvikling. Sætter pris på kulturinitiativer og siger tak til de unge, der løfter andres hverdag. Hvor vi retter fokus på det, der gør vores Odsherred så særligt; det frivillige initiativ og lokale fællesskab.
Aftenens konferencier er tegner Kasper Købke, der vil fører publikum gennem aftenens priser og indslag.
Af hensyn til siddepladser bedes I tilmelde jer senest den 29. januar 2023. Ved tilmelding er det også muligt at tilkøbe middag tilberedt af Louise og Tue fra Bjergesøgaard før aftenens show.
Program
Aftenen har følgende program:
- Dørene åbner (18.15)
- Velkomst (19.00)
- Handicappris
- Fødevareprisen
- Fritidsprisen
- Grøn Pris
- Ingrid Britta Christensens kunstnerlegat for unge
- Underholdning v/Den Rytmiske Højskole
- Mangfoldighedsprisen
- Vækstprisen
- Ungekulturprisen
- Årets Idrætspræstationer
- Underholdning v/Den Rytmiske Højskole
- Iværksætterprisen
- Odsherred Påskønner
- Årets Gazeller
- Kulturprisen
- AfterHædring (21.30-22.00)
- Tak for i aften
Alle er velkommen til at deltage i OdsHædring. Så tag din familie, venner, kollegaer eller holdkammerater med til en festlig aften, hvor vi hædrer alle dem, der gør noget særligt for Odsherred.