start på hovedindhold

Ungekulturprisen og Boblerprisen

Ungekulturprisen uddeles hvert år til en ung, der har gjort en særlig indsats i Odsherred. Vi uddeler også den særlige lillesøsterpris Boblerprisen.

Hvordan vinder man Ungekulturprisen og Boblerprisen?

Ungekulturprisen uddeles hvert år til en ung, der indstilles for en særlig indsats - socialt, kreativt, fagligt eller noget helt fjerde eller femte. Måske kender du en ung, der er meget engageret i skolens elevråd, eller som har taget initiativ til et fællesskab, en kampagne eller en kunstinstallation? Fortæl den unge, at den slags har betydning, ved at indstille til Ungekulturprisen

Boblerprisen er en særlig lillesøsterpris, som juryen til Ungekulturprisen nogle år uddeler, når juryen finder grundlag for en ekstra hyldest. Boblerprisen skal inspirere til at fortsætte det gode arbejde, så de unge forhåbentligt senere kan blive nomineret til Ungekulturprisen.

Hjælp til at indstille

Hvis du kender en ung, der har gjort en særlig indsats i Odsherred, kan du indstille vedkommende til Ungekulturprisen. De skal være mellem 13 og 20 år.

Indstillingen skal beskrive, hvad den unge, du kender, har gjort for andre unge i Odsherred for at fortjene at vinde årets Ungekulturpris.

Hvis du er i tvivl om, præcis hvad du skal skrive eller hvordan du skal skrive det, så ring til Louise Hannibal Nordlund på 30 12 79 26.

Vinderen af begge priser annonceres på forhånd.

Indstillingen til dette års priser er åben!

logo

Hvem gør en forskel i Odsherred? Hvem skal vi hylde til Odshædring? Indstillingen af kandidater til alle priserne er åben fra 15. september til 15. oktober. Det kræver få klik at indstille en kandidat - men betydningen er kæmpestor!

Indstil din kandidat her

Vinder af Ungekulturprisen 2025 - Ragna Hummelgaard

ODSHÆDRING 2025 VINDER ungekulturprisen
Fotografi © Lars Wahl

Vinder af Boblerprisen 2025 - Merle Schmøde Larsen

ODSHÆDRING 2025 VINDER Boblerprisen
Fotografi © Lars Wahl

Se alle tidligere prisvindere

Prisoverrækkelse

Her kan du se alle dem der gennem tiden har vundet en af vores priser.

Tidligere vindere