Fritidsprisen
Kender du en træner, der altid sørger for at alle er med, at sammenholdet fungerer og alle føler at de bidrager? En foreningsleder, der altid sørger for kage, altid er i godt humør og får det hele til at hænge sammen? En forening, hvor det virkelig rykker, hvor man tænker ud af boksen og skaber noget særligt. Eller en forening, der arbejder for en helt særlig gruppe og på bedste vis giver dem fine oplevelser?
Så kan du indstille dem til Fritidsprisen.
Modtagere af Fritidsprisen kan være enhver forening, kreds eller enkeltperson, der er omfattet af Folkeoplysningsloven og udøver sin virksomhed inden for denne i Odsherred Kommune. Prismodtageren udpeges af Folkeoplysningsudvalget.
Prisen består af et diplom og 10.000 kroner.
Sidste års vinder af Fritidsprisen:
- Karen Jensen