
Iværksætterprisen
Iværksætterprisen gives til en virksomhed, som har arbejdet hårdt med deres forretningsidé og nu kan se effekterne.
Hvordan vinder man Iværksætterprisen?
Kender du en iværksætter, der har lagt blod, sved og tåre i deres forretning og nu kan se at den er levedygtig? Så skal du da indstille dem til Iværksætterprisen.
Iværksætteri kan både være i stor skala og lille skala, men fælles er en iværksætterånd, et ønske om at udvikle og skabe en levedygtig virksomhed. Det kan være en iværksætter, som med sit koncept eller produkt er med til at vise hele Danmark, hvad Odsherred har at byde på.
Eller måske kender du til en ny virksomhed, der har fundet en niche i markedet og har fået succes med deres unikke forretningsidé? En virksomhed med vækstpotentiale, som naturligt er en del af fundamentet for fremtidens arbejdsmarked i Odsherred.
Iværksætterprisen giver vi til en virksomhed, som har arbejdet hårdt med deres forretningsidé og nu kan se effekterne. Kriterierne er:
- Virksomheden skal være beliggende i Odsherred
- Virksomheden skal have eksisteret minimum 1 år, maksimalt 3 år
- Virksomheden har skabt resultater indenfor områderne: vækst, service, omsætning, indtjening, antal ansatte eller produktudvikling – og har potentiale for fortsat udvikling og vækst
- Virksomheden er rollemodel for andre, der overvejer at starte egen virksomhed, og med til at profilere Odsherred
Alle kan indstille kandidater.
Vinder af Iværksætterprisen 2025 - Louie & Venner

Tillykke til Louie & Venner, der vinder for at skabe et nyt og stærkt samlingspunkt i Rørvig, hvor venskaber og fællesskaber kan blomstre til inspiration for andre.
Se alle tidligere prisvindere

Her kan du se alle dem der gennem tiden har vundet en af vores priser.
Link: /da/prisvindere-gennem-tiden/

